Det er ikke muligt i Jyllinge by at kunne samles bare for at ”hænge ud”, som det hedder i nutidens sprog. Der er selvfølgelig Jyllinge Centret, men det er ikke optimalt, for så ville man genere alle de handlende og de butiksdrivende. Der er også den nye legeplads ved Jyllinge skole, men her kommer alle mødre og fædre med deres små poder, og den er ikke særlig stor.

Så Morfar gjorde lige som Mickey Mouse og hans venner i ”Mickey og den magiske bønnestage: han ”såede et magisk frø” i form af et opslag på face book under fanen: Jyllinge løst og fast, og hvilken reaktion det gav! Spiren groede med det samme, og inden for 10 minutter kom de første blade frem på stilken, og i løbet af dagen voksede spiren til en ganske overvældende og uventet højde.

Der kom hele tiden nye ”blade” på stilken, og de var lysegrønne alle sammen. Et enkelt blad var dog ikke helt så frisk som de andre, og det visnede hurtigt ned uden at beskadige den magiske stængel, der hele tiden skød i vejret. Den magiske stængel fik så også sit helt eget ståsted på facebook: Skaterbane i Jyllinge.

Planten manglede et sted at vokse sig større, så der blev taget kontakt til et sted, hvor der var ”gartnere” (kommunens idrætsudvalg), der bestemte, hvor stænglen kunne plantes ud, så der var plads til at vokse på. Her var der yderligere ”gartnere”, der også ydede tilskud til plantens videreudvikling (Mogens Hallager og Evan Lynnerup, samt Claus Larsen – formand for Idrætsudvalget og Jyllinge Hallen, og Pernille Hasløv fra Roskilde kommune).

Da der var gået yderligere et stykke tid, mente Morfar så, at det var på tide at få sat levende ord og handling i værk, så han sammenkaldte alle ”de nye blade” til en forsamling, og hvor der kunne dannes ”sideskud”, så Morfar ikke stod helt alene med arbejdet med at få planten til at udvikle sig.

En dag, da Morfar klatrede rundt på stænglen, opdagede han pludselig en fe med en tryllestav, og hun smilede og sagde: Morfar, hvis du ønsker det inderligt, så vil det ske, og du vil få mulighed for at kunne skaffe yderligere ernæring til den magiske stængel.

Tiden gik, og der blev sat mange sideskud, og til sidst enedes man om at holde et ”gødningsmøde”, for at få trimmet stænglen til et flot udseende, og så skete der et under: Midt i det hele kom ”overgartneren” (Borgmester Tomas Breddam) pludselig til syne (iført obligatorisk mundbind, for det var i de dage, hvor der var en farlig virus i omløb til stor risiko for alle ”bladene” på stænglen), og han fortalte, at han havde besluttet at give planten yderligere næring i form af et pengebeløb på 50.000 kr. Han kaldte det for: Byrådets Landsby- og bydelspris. Og han udleverede også et bevis herpå, som kunne hænges på stænglen.

Der blev stor jubel og glæde blandt de ”blade”, der var mødt frem, og der var enighed om, nogle af ”bladene” skulle være dem, der sørgede for plantens videre gromulighed.

”Overbladet” blev så Morfar, og Thomas blev det næste skud på stammen, og så kom Carsten, Klaus, Andreas, Josette og Simon også med som ”plante-udviklere”. Og Morfar sendte mange taksigelser til ”ønskefeen”. Nu skulle der så skaffes midler til yderligere udvikling af den magiske plante, så ”bladgruppen” så sig om i den store verden. Hvordan kunne der dog anskaffes yderligere ”gødning” til planten.